A11y.General.SkipToContent
Helgstrand erhverver helbroderen til About You

Helgstrand erhverver helbroderen til About You for 1,35 millioner euro

21. August 2022

- Han overbeviste mig allerede fra den første gang, jeg så ham på auktionsvideoen. Selvom han først er blevet 4 år, så viser han så meget talent - og det lover godt for fremtiden. Han besidder tre ekstremt gode gangarter og formår altid at præsentere sig i en flot ramme. Flot udtryk og moderne af type - ja, han har det hele og vil derfor passe til mange hopper. Derudover vil han tilføre nye interessante blodlinjer til avlen, og vi kan ikke vente med at få ham hjem, fortæller Andreas.

Den ekstremt talentfulde About Me, som er efter AC-DC/Estobar, blev i går erhvervet af Helgstrand ved Borgmann Online Auction, arrangeret af Stefan Borgmann. Det var en imponerende kollektion, som vores nye hingst, About Me var en del af. About Me er helbror til prishighlightet About You, som blev solgt ved Borgmann Online Auction i 2020 til svimlende 1,65 millioner euro.

- Jeg er sikker på, at I også ville have store forhåbninger, hvis I så en hest med den kvalitet som bare 4-års. Vi glæder os selvsagt til at tilbyde ham som en del af hingstekollektionen næste år. Han er en mega god hest og hans blodlinjer gør ham særligt interessant i et avlsperspektiv, tilføjer Andreas.

En hingst for fremtiden!